Trægulve og Gulvvarme
Trægulve er velegnet til montering på gulvvarmesystemer men det er dog en forudsætning, at såvel konstruktionsopbygning som varmesystemet er velegnet og udviklet til dette formål.
For yderligere vejledning - klik her!
Træsorter
Eg
Eg er tidløs træsort, som kommer fra et træ, der symboliserer styrke og sikkerhed. Træet er hårdt og slidstærkt og anvendes hyppigt til møbler og gulvbelægning. Vokser i mange egne af verden.
Ask
Ask giver en lys og smuk gulvbelægning. Ask er en slidstærk og levende træsort, og er en meget anvendt og populær gulvbelægning. Vokser i Europa og Asien.
Birk
Birk er en unik og glansfuld træsort, som kun ses ved få andre træsorter. Har stor variation i sin struktur. Birketræet er en blødere træsort. Vokser i Europa, Asien og Japan.
Bøg
Bøg er en hårdfør træsort og med en lys og rolig struktur, der giver en harmonisk gulvbelægning. Det vokser i Europa, men kendes også i amerikanske og japanske varianter.
Ahorn
Ahorn er en af de hårdeste træsorter. Har stor variation i struktur og farve. Med ahorn opnår man en elegant gulvbelægning, der giver et rum flot karakter.
Ask Cognac
Det europæiske svar på den "mørke trend". En nyhed i 2005 med en smuk farve - som navnet antyder som cognac, fin og elegant. Varmebehandling af slidlaget sikrer gulvets farve forbliver smukt i mange år. Slidstærk og karakteristisk.
Kirsebær
Smuk træsort med en rødgullig farvenuance. Giver et varmt og naturligt udseende. Den specielle træsort er et flot valg - specielt også velegnet til designgulve, der kombinerer flere træsorter på én gang.
Valnød
Mørk og særpræget farvenuance. Meget moderne træsort, der giver et smukt og livfuldt gulv.
For yderligere vejledning omkring de forskellige træsorter og UV-påvirkning - klik her!
Træ og luftfugtighed
Træ er hygroskopisk materiale, dvs. det kan optage og afgive fugt. Det gør, at fx trægulv vil give sig, når det bliver fugtigt og krympe, når det bliver tørt.
Træ påvirkes desuden ca. 3 gange mere af fugtbevægelser på tværs af fibrene end på langs. Dette er helt naturlig egenskab ved træ, som givetvis har effekt på alle træbaserede gulvmaterialer dvs. laminatgulv, lamelparket og massive trægulve.
Trægulve påvirkes ikke bare direkte af vand, som ved vandskade, men optager også fugt fra den omgivende fugt i luften i rummet, hvor det ligger.
Trægulv trives i 30-60 % RF.
Mængden af fugt som luften indeholder afgøres af dets temperatur. Luft som er 20°C kan fx indeholde godt 17 gram vand pr. kubikmeter mens samme mængde luft ved 5°C kun kan indeholde godt 3 gram vand.
Luftens relative fugtighed, RF, er et mål for, hvor meget fugt en vis mængde luft indeholder, i forhold til hvor meget den teoretisk set kan indeholde maksimalt. Når luftens relative fugtighed bliver mere end 100%, betyder dette, at luften indeholder mere fugt end hvad den kan bære, og vil give dim (eller regn/sne).
Det er den relative fugtighed, som styrer hvordan træbaseret gulvmateriale påvirkes. RF skal ligge mellem 30-60% for at gulvets funktionalitet er optimal.
Hvad sker der, når man opvarmer kold udeluft? Den relative fugtighed udenfor er ofte høj om vinteren, men eftersom lufttemperaturen er lav, så er mængden af vand i luften lille. Når så luften varmes op - og ikke tilføres noget vand, så bliver den relative fugtighed lav. Som eksempel kan nævnes, at hvis luften udenfor indeholder 80% RF og den herefter varmes op til 20°C, så bliver RF indenfor kun 15%. Effekten bliver værre jo mere koldt eller tørt det er ude - og jo mere varmt vi har det indenfor.
Hvad sker der med trægulve ved for lav RF indenfor? Når RF falder vil træfibrerne trække sig sammen. Hvis udtørringen sker jævnt over hele gulvfladen, så hver gulvbrædt bliver mindre, vil det sige, at gulvet krymper. Mange træ- og laminatgulve lægges "svømmende", dvs. at brædderne lægges sammen og bliver til én stor flade, som ligger løst mod undergulvet, så at det frit kan vokse og krympe afhængigt af årstidernes fugtindhold. Bevægelserne optages af bevægelsesfugen under gulvlister langs med væggene og ved større overflader lægges særskilte ekspansionsfuger.
Denne teknik fungerer godt - under forudsætning af, at gulvet virkelig får fri bevægelsesmulighed, og at RF ligger inden for de foreskrevne 30-60%.
Hvis RF bliver lavere end 30%, vil gulvet bevæge sig mere end, hvad installationen tillader, og gulvet kan sprække.
Da udtørringen sker oppefra kan brædderne "skåle sig", dvs. de krymper mere på oversiden end på undersiden - og resultatet bliver, at gulvets kanter rejser sig. Ved høj udtørring kan krafterne i træet til og med blive så store, at slidlaget trods en stærk limning kan slippe mellemmaterialet.
Ved for høj RF i luften (>60%) sker det omvendte. En svømmende installation kan vokse så meget, at bevægelsesfugen ikke rækker.
Trægulvet vil simpelthen blive større, end hvad rummet tillader. Gulvet "stemmer mod væggen", og enten står det i en bue eller enkelte brædder rejser sig og giver efter for trykket.
Der findes endda eksempler på, at når trægulve udsættes for al for høj RF kan det give sig så meget, at det kan flytte tunge skillevægge.
Disse principper gælder for alle træbaserede gulvmaterialer - selv om der findes forskelle på hvordan og i hvilket omfang RF-relaterede skader optræder ved forskellige gulvtyper, træsorter og installationsteknikker.
Krav om RF jf. GSO: Korrekt RF vigtig for både trægulve og mennesker. Det er ikke alene træbaserede gulvmateriale, der trives bedst med en RF på mellem 30-60%. Også mennesker får et bedre indendørsklima med en relativ luftfugtighed inden for dette interval.
Hvordan kan man højne RF i vinterperioden? Alene det faktum, at mennesker opholder sig et hus hjælper med til at højne RF, da vi udånder fugtig luft og gennem vores daglige handlinger som fx madlavning, badning mv. Grønne planter og et akvarium bidrager også til højere luftfugtighed.
En fejlagtig og alt for kraftig ventilation tørrer luften ud, ligesom langvarige perioder med kold og tør udeluft. I visse tilfælde kan luftbefugtere være nødvendige at bruge.
Ved nye lejligheder, som fædiggøres lang tid forinden en indflytning, kan RF blive for lav i vinterperioden, hvis varme og ventilation er i gang ved normal drift. I sådanne tilfælde må temperaturen og ventilationen sænkes og eventuelt tage luftbefugtere i brug.
